Kjoler i poesi, Billy Collins Edition

0

tager af Emily Dickinsons tøj

For det første løftede hendes tippet lavet af Tulle, let af hendes skuldre og laidon på bagsiden af ​​en træstol.

Og hendes motorhjelm, buet undone med en let fremadgående træk.

Derefter den lange hvide kjole, en morecomplicated ansigter med mor-of-pearlbuttons ned ad ryggen, så lille og talrige, at det kræver for evigt, kan mine hænder dele stoffet, som en svømmers skillevand og glider inde.

Du vil gerne vide, at hun var stående ved et åbent vindue i et soveværelse, ubevægelig, lidt bredt øje og kigger ud på frugtplantagen nedenfor, den hvide kjole puddled på hendes feeton the Wideboard, hårdttræ gulv.

Kvinders undergarvesin nittende århundrede Amory Americais ikke at blive vinket, og jeg fortsatte med en polarforklarende klip, klemmer og fortøjninger, fangster, stropper og hvalvinbone forbliver, sejler mod isbjerget af hendes nøgenhed.

Senere skrev jeg i en notebookit var som at ride en svane i natten, men selvfølgelig kan jeg ikke fortælle dig alt – den måde, hun lukkede øjnene til frugtplantagen, hvordan hendes hår tumblede fri for sine stifter, hvordan der var pludselige dasheswhenever vi talte.

Hvad jeg kan fortælle dig Isit var frygtelig stille i Amhersthat Sabbats eftermiddag, intet andet end en vogn, der passerer huset, en flyve summende i en vinduespand.

Så jeg kunne tydeligt høre hende inhalywhen, jeg undidede den meget tophook-og-eye fastgøring af hendes korset

Og jeg kunne høre hendes suk, da det endelig var ubygget, den måde, hvorpå nogle læsere suk, når de realizethat håber, har fjer, den grund er en plank, at livet er en lastet Gunthat, ser ud til dig med et gult øje.

Fra at tage af Emily Dickinsons tøj, af Billy Collins

Del dette:
Twitter.
Facebook.

Sådan her:
Ligesom loading …

Relaterede

Secret Lives of Kjoler Vol. 8SYTTEMBER 13, 2006
Secret Lives of Kjoler # 14march 27, 2008 Med 80 kommentarer
Secret Lives of Kjoler Vol. 9DeCember 4, 2006